Følg os
Køb billet

Tilkøb

Gennem gnistrende dialog og afvæbnende humor sætter Teater Next spot på en af tidens mest aktuelle problematikker, nemlig klimaudfordringen.

Et yngre kærestepar er i tvivl, om de skal have et barn eller ej. Hvis de tænker for meget, kommer det aldrig til at ske, og hvis de ikke tænker sig godt om, kan det måske få katastrofale følger. I hæsblæsende tempo veksler gnistrende dialog og afvæbnende humor med rørende indsigt i nogle af livets store spørgsmål. Kan man tage klimaudfordringen seriøst og stadig leve sit liv optimalt? Hvad går i givet fald først i stykker?

Planeten eller parforholdet? Kan vi tage vores ansvar for kloden for seriøst?

Forestillingen ”Ilt” er et fantastisk og meget relevant stykke dramatik. Forestillingen stiller spørgsmålstegn til sit publikum om, hvordan man som verdensborger kan leve sit liv optimalt med god samvittighed og en tro på fremtiden, og samtidig gå i front for et bæredygtigt klima. Det er vigtigt og vedkommende teater, og så er det fantastisk underholdende.

Teater Next har erhvervet sig rettighederne til det internationale og højaktuelle succes-stykke fra London og lader forestillingen få sin første danske turnépremiere i 2022. Stykket har bl.a. vundet prisen for “Best New Play” i London. Denne danske produktion bliver instrueret at Simon K. Boberg, som bl.a. har stået bag teatersucceserne GRÆSHOPPER på Det Kongelige Teater, MACBETH på Odense Teater og LORT på Husets Teater.

Orginaltitel: “Lungs”

Anmeldelser fra den engeske opførsel på Old Vic Theatre i London West End i efteråret 2019:

– “Masterclass” (Evening Standard)

– “Macmillan’s ingeniously constructet tete a tete” (The Telegraph)

– “Duncan Macmillan’s two-hander is a clever, darting thing… It is a bit of a wonder” (What’s OnStage)

– “A thrilling meeting of head and heart” (The Stage)

Forfatter: Duncan Macmillan.

Oversættelse: Lars Mikkelsen og Simon K. Boberg.

Instruktion: Simon K. Boberg.

Medvirkende: Marie Tourell Søderberg og Christian Bergman.

Teaterforlag: Colombine Teaterforlag.

 

Artist talk

Efter forestillingen er der ”Artist talk” med de medvirkende. Det er gratis at deltage.

 

Har du funktionsnedsættelse, der kræver en særlig placering i salen, så kontakt os på billet@syddjursteaterforening.dk

Forestillinger
Sted

KulturHotellet i Rønde

Billetpriser

Medlem: 145,-

Løssalg: 195,-

Unge u. 25 år: 55,-

Varighed

80 minutter