BRYLD – En verden på TVÆRS

Teatergrad
26. september 2026
16:00

Praktisk information

Dato & Tidspunkt: 26. september 2026, 16:00

Sted: Rosenholm Slot

Billetpriser: Medlem: 165,- Løssalg: 245,- Unge u. 25 år: 55,-

Varighed: 1 time og 15 minutter

Genre: Musikteater

OBS: Har du funktionsnedsættelse, der kræver en særlig placering i salen, så kontakt os: billet@syddjursteaterforening.dk

Holdet bag

Medvirkende: Julie Riis Christiansen, Mikkel Reenberg, Brian Hjulmann, Christine Worre Kann + Martine Madsen

Dramatiker: Andreas Garfield

Instruktør: Pelle Nordhøj Kann

Komponist og sangskriver: Martine Madsen

Scenograf: Lea Burrows

Produktionsleder: Christina Mølgård

Idé & koncept: Teatergrad

BRYLD – En verden på TVÆRS

Teatergrad
26. september 2026
16:00

Kom med på en musikalsk tidsrejse tilbage til dengang, Tine Bryld gav os mod til at tale om alt det svære …

I 1989 fylder Tine Bryld 50 år – og det skal som altid fejres med en kæmpe fest. Familie, venner, kollegaer og mennesker fra alle samfundslag er inviteret. Mens bordene dækkes, er verden omkring hende i oprør: storpolitiske kriser, ungdomsarbejdsløshed, BZ’ere, skulderpuder og tung makeup. Murene, der har delt verden i sort og hvid, begynder at slå sprækker. Midt i det hele står Tine foran sit livs fest. Men hvad er der egentlig at fejre?

Med en fornemmelse af, at de store sejre, de faglige kampe og karrieren ligger bag hende, er fest det sidste, hun har lyst til. Er det overgangsalderen, verdens tilstand – eller en uvant mæthed på livet?

I takt med at gæsterne ankommer, presser fortiden sig på: minder, svigt, konfrontationer og den store kærlighed. Og langsomt begynder en ny sult at tage form.

For mange, der voksede op i 70’erne, 80’erne og 90’erne, var der én stemme, som gjorde en afgørende forskel: Tine Bryld. I 40 år var hun hele Danmarks socialrådgiver, indpisker og varme radiostemme. I Tværs blev hendes rolige, ærlige og omsorgsfulde tone en livline for flere generationer af unge.

BRYLD — En verden på TVÆRS er den fjerde forestilling i Teatergrads musikalske Danmarkskrønike. Den fortæller historien om en kvinde, der lyttede – for alvor. Med en sjælden blanding af faglighed, kærlighed og kontant ærlighed mødte Tine de unge i øjenhøjde. Hun vidste, hvad hun talte om. Hun havde set det meste – og levet endnu mere.

Forestillingen er både et nostalgisk genhør med en tid, mange husker – og en rørende påmindelse om, at unge stadig har brug for voksne, der tør lytte.