Oplev Rossinis kærlige og kulrede komedie under åben himmel i en ny, familievenlig version.
chino Rossini har med Barberen i Sevilla skrevet en forrygende komedie om snyd og bedrag, frihedstrang og status. En fortælling om at turde stå på egne ben, gøre op med autoriteter og i det hele taget stole på kærligheden som en ledestjerne og ikke være bange for at lave lidt rav i den.
Således vil Den Jyske Opera også lave lidt rav i den, når de rykker ud af teater- og koncertsalene og møder publikum. De lader jer opleve dilemmaerne, dramaerne og alt det fantastiske, som opera kan og skal. På ladet af en lastbil kommer de ud på gader og stræder, torve og pladser og fortæller alle de store historier.
Med fem medvirkende sangere, en skuespiller og tre musikere får I her Barberen på en anden måde; en times imødekommende, familievenlig og tilgængelig opera lige dér, hvor man mindst venter de.
Handling
Bartolo, den gamle gnier, er på flugt fra pantefogeden og har pakket alt sit jordegods i en flyttevogn og sat kursen mod de varme lande. Med sig har han sin plejedatter Rosina, der hellere vil blive og flette fingre med den unge student Lindoro. Men flyttevognen bryder sammen, og de flygtende bliver indhentet af Rosinas ven Figaro og den gode Grev Almaviva, som er forelsket til op over begge ører i Rosina.
I virkeligheden er studenten Lindoro forklædt som Greven, da han gerne vil elskes for andet end sin titel. Sammen med Figaro udtænker Greven en plan for, hvordan han kan tvinge sig adgang til flyttevognen og ikke mindst få skovlen under Bartolo. Bartolo får nys om, at Greven er forelsket i Rosina og beslutter sig for at gifte sig med hende så hurtigt som muligt. Men så nemt går det ikke! Gennem et virvar af breve, udklædninger, forviklinger, tabt og genvundet håb lykkes det i sidste ende at få alt til at falde på plads. Greven og Rosina får hinanden, og Bartolo må sande, at slaget er tabt.
Oplev Figaro, Grev Almaviva, Rosina, Doktor Bartolo, Don Basilio m.fl. opført af operasangere og en skuespiller akkompagneret af en pianist, en klarinettist og en violinist.
Der er fri entré, og alle er velkomne!
Arrangeret i samarbejde med Den Jyske Opera og Syddjurs Kommune.